# Jordforureningslov § 41 – Oprensningspligtner
I Fyens Stiftstidende den 12-11-2011 kunne man læse følgende overskrift:
”Opsparingen blev et hul i jorden”.
I sandhed en skræmmende overskrift, og så meget desto mere foruroligende, når man i artiklen kan læse, at Helene Rasmussen og Finn Ravnø fra Ringe hen ad vejen i form af renter kommer til at betale 400.000,- kr. for at få fjernet forurenet jord fra den grund som de i god tro købte i 2004.
Helene Rasmussen og Finn Ravnø siger:
”…vi vil gerne kunne bruge vores have og få et almindeligt haveliv, og vi vil også gerne ud af registeret med forurenede grunde, for hvem vil købe et hus hvor grunden er forurenet ?…”
Ja hvem vil det, efter at have læst en sådan overskrift – sikkert ingen, og det er synd for det hører med til historien, at det måske ikke altid behøver at gå så galt.
Hvad siger loven?
I jordforeningslovens § 41 står der bl. a. følgende.
For forureninger, der sker den 1. januar 2001 eller senere, kan miljømyndigheden, …. meddele forureneren påbud om at fjerne en konstateret forurening …… og som forurener anses:
Den, der i erhvervsmæssigt eller offentligt øjemed driver eller drev den virksomhed eller anvender eller anvendte det anlæg, hvorfra forureningen hidrører. Forureningen eller en del heraf skal være sket i den pågældende driftsperiode.
Andre, der har forårsaget en forurening, såfremt forureningen skyldes uforsvarlig adfærd.
En næsten uforståelig lovtekst selv for jurister, men meningen er, at det er forureneren og kun forureneren der er ansvarlig.
Hvis man ikke selv har forurenet så kan man aldrig blive ansvarlig, heller ikke selvom man køber en ejendom som man godt ved er forurenet.
Det er rigtigt, at forurenede ejendomme kommer i et register, men der er mange som ”lever med” en forurenet ejendom.
At en grund er forurenet betyder ikke nødvendigvis, at den er farlig for beboerne, og når man ikke er ansvarlig og derfor ikke har pligt til at rense op så er den økonomiske byrde til at overse, hvis man altså ser bort fra den psykologiske effekt der ligger i at det naturligvis påvirker prisen negativt hvis alle er bange for at det påvirker prisen negativt, og en overskrift som ”opsparingen blev til et hul i jorden” er med til at forstærke denne effekt.
Det hører derfor – efter min mening – med til et afbalanceret billede af problemstillingen, at man altså ikke har pligt til at rense op, og at en grund kan godt være registreret som forurenet, uden at forureningen er til fare for beboerne.
I Helene Rasmussen´s og Finn Ravnø´s tilfælde var overfladejorden dog så forurenet, at man end ikke kunne gå på græsset med bare tæer, så der er forståeligt, at de har valgt, at rense op for egen regning, for der kommer ikke andre og gør det.
