Advokat Hans Haages i hawaiiskjorte

God fornøjelse og mange hilsner fra Miljøadvokaten Hans Haages

Artikler og råd

Jeg er Miljøadvokat, og det betyder, at jeg arbejder med de regler, der handler om, hvad vi må eller ikke må bruge vores landskab, faste ejendomme og erhvervsgrunde til.

Jeg har mere end 35 års specialisterfaring i Plan- og Miljøret og har her samlet en række af mine artikler, eksempler og gode råd til dig. Alt sammen letforståeligt og i øjenhøjde.

Hvis du har spørgsmål eller brug for hjælp, er du altid velkommen til at kontakte min juridiske skadestue.

Muligheder i Landzonen

Det er muligt at etablere f. eks tegnestue, revisorfirma eller ejendomsmæglerfirma i overflødiggjorte bygninger i landzonen.

Det er muligt at etablere f. eks tegnestue, revisorfirma eller ejendomsmæglerfirma i overflødiggjorte bygninger i landzonen .


Man siger somme tider ”Tab og vind med samme sind”, og netop denne vending blev – med en lille omskrivning – pludselig meget aktuel for en borger i Hjørring Kommune.

 Borgeren havde klaget over, at kommunen gav sig selv tilladelse til at tage en nedlagt skole i brug til et såkaldt ”Byens Hus”. Bygningerne lå nemlig i landzone, hvor man som udgangspunkt skal have en landzonetilladelse til ændret anvendelse.

 ”Byens Hus” skulle rumme bl.a. børnehus (institution), forsamlingshus samt diverse fællesarealer, herunder også en café. Borgeren mente bl.a., at der ville komme støjproblemer og trafikale problemer.

 Han klagede over tilladelsen og bad om at få den ophævet. Han fik ret i, at tilladelsen var ugyldig, og den blev ophævet, men han tabte alligevel klagesagen.

 Planklagenævnet henviste nemlig til, at der – efter at kommunen havde truffet sin afgørelse – var kommet en ny bestemmelse i planloven nemlig § 37 stk. 2 hvorefter, overflødiggjorte bygninger uden tilladelse kan tages i brug til forenings- og fritidsformål, hvis følgende betingelser er opfyldt:

  •  Virksomheden …. etableres i bestående bygninger, der ikke om- eller tilbygges i væsentligt omfang.
  •  Bygningerne ikke er opført indenfor de seneste 5 år.
  •  Bygningerne ikke er beliggende indenfor klitfrednings- og strandbeskyttelseslinjen eller i kystnærhedszonen (udenfor udviklingsområder).

 Der må heller ikke være tale om så væsentlige ændringer, at der skal laves en lokalplan.

 Efter Planklagenævnets opfattelse var alle betingelserne opfyldt, og det var derfor slet ikke nødvendigt med en tilladelse.

 Det var med den begrundelse, at nævnet ophævede kommunens afgørelse, så borgeren formelt vandt sagen. ”Byens Hus” blev dog en realitet, så på den måde tabte borgeren alligevel sagen.

 Man kan sige, at han tabte og vandt i samme sag.

 Om han også tabte og vandt med samme sind, det melder historien ikke noget om.

 Derimod hører det med til historien:

  •  At reglen gælder for overflødiggjorte bygninger i almindelighed og ikke kun for overflødiggjorte landbrugsbygninger.
  •  At reglen også gælder, hvis man vil drive håndværks- og industrivirksomhed, mindre butikker, liberale erhverv og en bolig samt lager og kontor (f.eks. Tegnestuer, revisorfirmaer og ejendomsmæglerfirmaer samt f.eks. spejdere, klublokaler og hundesportsforeninger).

 Der er dog en række yderligere betingelser, og så skal man skriftligt orientere kommunen om, hvad man har tænkt sig, for kommunen skal have en mulighed for at kræve en tilladelse, hvis den ikke mener, at betingelserne er opfyldt jf. Planlovens § 38 stk. 1.

 (Kilde: Lovbekendtgørelse 2020-07-01 nr. 1157 om planlægning § 37 stk. 2 og § 38 stk. 1 samt NMK-31-02065)