Advokat Hans Haages i hawaiiskjorte

God fornøjelse og mange hilsner fra Miljøadvokaten Hans Haages

Artikler og råd

Jeg er Miljøadvokat, og det betyder, at jeg arbejder med de regler, der handler om, hvad vi må eller ikke må bruge vores landskab, faste ejendomme og erhvervsgrunde til.

Jeg har mere end 35 års specialisterfaring i Plan- og Miljøret og har her samlet en række af mine artikler, eksempler og gode råd til dig. Alt sammen letforståeligt og i øjenhøjde.

Hvis du har spørgsmål eller brug for hjælp, er du altid velkommen til at kontakte min juridiske skadestue.

The answer is blowing in the wind

– Sandager-møllerne igen

The answer my friend is blowing in the wind. Sådan sang Bob Dylan i 60´erne og svaret blæser stadig i vinden, også om mindre dystre spørgsmål end dem Bob Dylan stillede. Mølletilhængere og møllemodstandere er i clinch over hele landet, og også i Assens hvor det radikale byrådsmedlem Poul Poulsen nu har fået svar fra miljøminister Ida Auken, der – som ventet – ikke vil gå ind i sagen om byrådets nej til vindmøller i Sandager (Fyens Stiftstidende den 29. januar i lokalsektionen på side 24). Ministeren har tiltro til, at kommunerne samlet set kan løfte opgaven med at udfylde regeringens målsætning, for der er ikke landspolitiske interesser i en konkret placering af vindmøller ved Sandager.

# Planlov § 3 – Ministerens call in beføjelse

Ministeren går ikke ind i sagen

The answer my friend is blowing in the wind. Sådan sang Bob Dylan i 60´erne og svaret blæser stadig i vinden, også om mindre dystre spørgsmål end dem Bob Dylan stillede. Mølletilhængere og møllemodstandere er i clinch over hele landet, og også i Assens hvor det radikale byrådsmedlem Poul Poulsen nu har fået svar fra miljøminister Ida Auken, der – som ventet – ikke vil gå ind i sagen om byrådets nej til vindmøller i Sandager (Fyens Stiftstidende den 29. januar i lokalsektionen på side 24). Ministeren har tiltro til, at kommunerne samlet set kan løfte opgaven med at udfylde regeringens målsætning, for der er ikke landspolitiske interesser i en konkret placering af vindmøller ved Sandager.

Ny debat

Helt uventet er det heller ikke, at debatten er blusset op på ny. Poul Poulsen mener, at afslaget skaber usikkerhed om kommuneplanen, og at demokrati ikke kun er, hvad der sker mellem byråd og borger, men også hvad der sker landspolitisk. Modstanderne mener at kommunalpolitikere skal afholde sig fra at føre landspolitik og, at demokratiet har talt. Staten skal ikke overtrumfe en lokalpolitisk beslutning, og møllerne skal for resten ud på havet. Debatten er noget ophedet, og det er i sig selv trist, for det bør være et grundlæggende vilkår, at man skal respektere hinandens holdninger.

Status i øjeblikket

Status er i øjeblikket, at kommunerne samlet set har reserveret rigeligt med arealer. Alene i Ringkøbing er der reserveret arealer til 455 MW. Der er efter en foreløbig opgørelse behandlet 31 værditabssager på samlet 550 MW, hvoraf 263 MW er opstillet og nettilsluttet (svarende til 97 møller), men det forlyder også , at der er voksende lokal modstand, og projekter bliver droppet også andre steder end i Assens.

Det er politik og ikke jura

Det er da utvivlsomt rigtigt at afslaget i Assens har skabt usikkerhed om kommuneplanen, men det er en usikkerhed som i grunden hele tiden har været der, og som nødvendigvis må være der hvis ikke lokalplanarbejdet skal være fuldstændig meningsløst. Det er lovligt, at ændre kommuneplanen. Omvendt kan modstanderne heller ikke forvente at netop det nej, der blev resultatet af afstemningen, betyder nej til alle nye projekter i Assens, herunder evt. nye projekter i Sandager, for som jeg tidligere har sagt – ingen kender resultatet før byrådets stemmer er talt op.

Der kan diskuteres meget for og imod og man kan ”slå hinanden i hovedet” med juridiske argumenter, der, som jeg ser det, er lige gode, men reglerne tjener kun det formål, at regulere beslutningsprocessen og ikke beslutningernes indhold

Grundlæggende handler dette ikke om jura men om energipolitik forstået som vindmøller eller ej. Vindmøller er infrastruktur ligesom veje broer og jernbaner. Man kan få erstatning, men man må finde sig i dem, også selvom mange nok synes erstatningen ikke er nær stor nok.

Det grundlæggende spørgsmål er hvor skal møllerne stå. Som det er lagt op fra regeringen, skal de åbenbart stå der hvor nogen vil investere, men man kunne også – rent politisk – mene at ligesom veje broer og jernbaner skal ligge der hvor folk færdes, så bør vindmøller stå der hvor det blæser mest – man kunne måske med møllemodstanderne sige : ”the answer my friend is blowing in the wind”.