Advokat Hans Haages i hawaiiskjorte

God fornøjelse og mange hilsner fra Miljøadvokaten Hans Haages

Artikler og råd

Jeg er Miljøadvokat, og det betyder, at jeg arbejder med de regler, der handler om, hvad vi må eller ikke må bruge vores landskab, faste ejendomme og erhvervsgrunde til.

Jeg har mere end 35 års specialisterfaring i Plan- og Miljøret og har her samlet en række af mine artikler, eksempler og gode råd til dig. Alt sammen letforståeligt og i øjenhøjde.

Hvis du har spørgsmål eller brug for hjælp, er du altid velkommen til at kontakte min juridiske skadestue.

Ærgerligt, men lov er lov

– og dog. Hvor der er en vilje er der (måske) en vej

”Med lov skal land bygges” – sådan stod der i Valdemar Sejrs Jyske lov fra 1241, og sådan stod der (næsten) også i Fyens Stiftstidende i dag om naturstyrelsens afslag på tilladelse til at indhegne et bynært areal i Munkebo, så Kerteminde Civile Hundeførerforening kan bruge det til træning. Arealet er velegnet, det ligger klods op ad Munkebo by, og mellem arealet og vandet er der både en landevej og en husrække, men arealet er ikke i byzone, og det ligger nærmere end 300 m. fra kysten, så derfor må man ingenting uden tilladelse fra Naturstyrelsen, og den har man altså ikke fået.

# Naturbeskyttelseslov § 15 – Indhegning – Hundetræning

Sagen

”Med lov skal land bygges” – sådan stod der i Valdemar Sejrs Jyske lov fra 1241, og sådan stod der (næsten) også i Fyens Stiftstidende i dag om naturstyrelsens afslag på tilladelse til at indhegne et bynært areal i Munkebo, så Kerteminde Civile Hundeførerforening kan bruge det til træning.
Arealet er velegnet, det ligger klods op ad Munkebo by, og mellem arealet og vandet er der både en landevej og en husrække, men arealet er ikke i byzone, og det ligger nærmere end 300 m. fra kysten, så derfor må man ingenting uden tilladelse fra Naturstyrelsen, og den har man altså ikke fået.

Begrundelsen

Kontorchef Niels Bjøkbom fra Naturstyrelsen siger til avisen, at det ikke har nogen betydning hvordan omgivelserne ellers er. Strandbeskyttelseszonen er en forbudszone, og forbuddet håndhæves meget strengt – ”hvis vi bare sagde ja for at være nogle flinke fyre, så kom Danmark til at se helt anderledes ud…..så vi er nødt til at følge lovens bogstav”. Dette er af journalisten – særdeles rammende – oversat til ”Ærgerligt men lov er lov”.

Afslaget er ”lige efter bogen”

Dette er slet ikke overraskende, for sådan er praksis, og denne sag er ingen undtagelse.
Afgørelsen er ”lige efter bogen”, og så vidt man kan læse i avisen, var foreningen også skeptisk, og det var – som det nu har vist sig – med god grund.

Fra kommunens side peger man bl.a. på der er givet tilladelse til et skur med en varmeveksler, og at hvis man solgte jorden til en landmand, så måtte han – helt uden tilladelse – indhegne for kreaturer.
Men en varmeveksler må nødvendigvis placeres der hvor varmen skal bruges, og landmænd kan kun ”dyrke” jorden der hvor den ligger.

Foreningen kan derimod godt være et andet sted, og så får man ikke lov.
Strandbeskyttelseslinjen gælder ikke i byzone, og arealet ligger så det vil være helt naturligt at inddrage det til byzone på et eller andet tidspunkt, men det kræver – på samme måde – en særlig begrundelse som næppe kan være, at det skal bruges til hundetræning

Hundetræning er måske også landbrugsmæssig drift

Kommunen er selv inde på undtagelsen i Landbrugsloven.
Undtagelsen for landbrugsmæssige hegn findes i naturbeskyttelseslovens § 15 stk. 4 nr. 3 hvor der står at forbuddet ikke gælder sædvanlig hegning på jordbrugsejendomme.
Det fremgår ikke af avisen om arealet har status som jordbrugsejendom, men hvis den har det, så er der måske en vej frem, hvis man altså vil.

Hvis arealet er noteret som landbrug, så gælder landbrugsloven, og landbrugsloven, er blevet ændret, så rekreative formål og fritidsformål også betragtes som landbrugsmæssig drift (det følger af en jordbrugskommissionsafgørelse fra 6-10-2010 hvor et kommunalt I/S fik afslag på ansøgning om ophævelse af landbrugspligt, netop med den begrundelse, at ophævelse slet ikke var nødvendig fordi man ville bruge arealet til rekreative formål).

Det betyder altså, at Kerteminde kommune kan tage ejendommen i brug til fritidsformål som f.eks. hundetræning. og når det er kommunen der ejer og driver ejendommen, så er hundetræning et rekreativt formål og dermed også landbrugsdrift. Hvis denne landbrugsdrift sædvanligvis kræver hegn, så kan man altså (i al fald med nogen ret) påstå at der er tale om et hegn som er undtaget fra forbuddet.

Hvor der er en vilje er der (måske) en vej

Det skal understreges, at fremgangsmåden – mig bekendt – aldrig har været prøvet, og der er måske “lige på kanten”, men man kunne jo prøve. Hvor der er en vilje er der måske en vej.