Advokat Hans Haages i hawaiiskjorte

God fornøjelse og mange hilsner fra Miljøadvokaten Hans Haages

Artikler og råd

Jeg er Miljøadvokat, og det betyder, at jeg arbejder med de regler, der handler om, hvad vi må eller ikke må bruge vores landskab, faste ejendomme og erhvervsgrunde til.

Jeg har mere end 35 års specialisterfaring i Plan- og Miljøret og har her samlet en række af mine artikler, eksempler og gode råd til dig. Alt sammen letforståeligt og i øjenhøjde.

Hvis du har spørgsmål eller brug for hjælp, er du altid velkommen til at kontakte min juridiske skadestue.

Hist hvor vejen slår en bugt, ligger der et hus så smukt

– en artikel om øjebæer

# Kondemnering

Om øjebæer og andre ubehageligheder

Hist hvor vejen slår en bugt
Ligger der et hus så smukt –
Væggene lidt skæve stå
Ruderne er ganske små.
Døren synker halvt i knæ
– – – – – – 
Solen synker og så videre

Sådan skrev H.C. Andersen i 1829, for der var jo som bekendt så dejligt derude på landet, i al fald for et bymenneske som ham, der ikke selv skulle bo i eller ved ”det lille hus i svinget”.

Der er stadig dejligt derude på landet, hvor gamle smukke huse kan bidrage til at fastholde stil og historie, som ellers ville forsvinde, men det hænder, at ”dejligheden” krakelerer, når der ligger huse, hvor væggene er mere end skæve, og hvor døren er sunket helt i knæ, og hvad gør man så?.

Ja hidtil har kommunerne haft såkaldte ”puljepenge” der kunne bruges til at opkøbe og nedrive faldefærdige huse, men dette er forbi, som det fremgår en ubehageligt anmassende overskrift i Fyens Stiftstidende den 11-11-2011:

”Sværere at få fjernet en øjebæ”

Alene ordet vækker afsky!
Nå men meningen er da ikke til at tage fejl af, og forklaringen er, at den nye regering vil droppe puljepenge til nedrivningsmodne ejendomme.

Lillian Klint fra kertevej i Kerte der har været nabo til 2 faldefærdige huse, der er blevet revet ned for at forskønne området udtaler: ”Det er hun glad for men hun så også gerne, at der snart blev bygget igen på grunden nærmest hendes eget hus”, og formanden for Miljø- og Teknikudvalget i Assens Kommune Lars Kr. Pedersen er ked af at pengene er væk. Jamen kan kommunen da ikke bare beordre ejerne til at istandsætte deres huse?

Svaret er nej, det kan man ikke, uden at kommer til at koste noget.

Hvis der er brandfare eller sundhedsfare kan man forbyde beboelse, og det får ejeren ingen erstatning for.

Hvis kommunen derimod stiller krav om istandsættelse eller nedrivning, så skal der betales erstatning., og i alle tilfælde – altså også ved forbud mod beboelse eller ophold – skal der tilbydes varig eller midlertidig genhusning, og ved varig genhusning skal der tilbydes støtte til nedsættelse af lejen i en erstatningsbolig.

Er løsningen virkelig, at vi bare river ned?

Altså: Det koster, og det er måske meget godt, for er det virkelig den rigtige en løsning, bare at blive ved at rive ned.

Naboerne

På den ene side står hensynet til naboerne og området som helhed. Tomme forfaldne huse er ikke rare at se på, de forringer områdets karakter, ejendomspriserne falder og effekten er selvforstærkende.

Ejerne

På den anden side står hensynet til ejerne, der som udgangspunkt har ret til at gøre, hvad de vil med deres ejendomme, så længe det ikke er sundhedsskadeligt eller brandfarligt, og en nedrivning eller et forbud mod beboelse indebærer jo også, at beboerne (ejer og/eller lejer) mister deres hjem.

Der kan være forskel på, hvad folk opfatter som god standard. Nogle har måske nok vilje, men ikke råd til den vedligeholdelse, som de egentlig gerne vil udføre, og nogle har måske kun mulighed for at få ”hus og have”, hvis de køber boliger i ringe stand. Kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister skal jo trods alt også bo et sted.

Symptom eller årsag?

Forringes området fordi der står tomme huse og forfalder, eller står der tomme huse og forfalder fordi området forringes – det er netop spørgsmålet.

Lillian fra Kerte siger jo meget klogt, at hun håber, at der snart bliver bygget igen, men der er jo ingen der vil bygge, og hvis vi bare bliver ved med at rive ned, så kan det jo ende med at vi skal omskrive H.C. Andersens gamle digt til:

Hist hvor vejen slår en bugt
Lå engang et hus så smukt –
Men der ved vejens bløde sving
er der nu slet ingenting!

Og det er jo i grunden også trist, så lad os håbe at den nye minister kan skære ind til benet og få gang i udviklingen, i stedet for at rive ned.