topimg2.jpg

Planloven

Planloven kort fortalt

Hans Haages | 27. februar 2017

# Planloven kort fortalt:

 I denne artikel vil jeg beskrive de vigtigste regler i planloven.

Du skal være opmærksom på, at de regler, som jeg omtaler, langt fra er alle bestemmelserne i loven, og at der også kan være mange undtagelser i forhold til det, som jeg skriver.

Jeg har nemlig bestræbt mig på at holde et ”helikopterperspektiv” eller med andre ord kun at beskrive hovedlinjerne i de vigtigste bestemmelser i loven.

Om planer:

Planloven er, som navnet antyder, først og fremmest en lov om planer d.v.s. de planer som myndighederne vedtager, og som bestemmer, hvad der må bygges hvor, og hvad ejendommene i de enkelte områder i de forskellige kommuner må bruges til.

I enhver kommune skal der være en kommuneplan, som er en overordnet plan for hele kommunen. Kommuneplanen er ikke retligt bindende for borgerne i den forstand, at det ikke direkte er ulovligt at gøre noget andet end det, som der står i kommuneplanen. Kommuneplanen er nemlig (i det væsentlige) en overordnet plan.

Kommuneplanen kan dog indeholde detaljerede bestemmelser for enkelte områder, og hvis kommunen konstaterer, at der iværksættes aktiviteter f. eks. byggeri, som ikke er i overensstemmelse med sådanne detaljerede bestemmelser, så kan kommunen nedlægge et forbud, men ellers så er det meningen, at den mere detaljerede regulering (ved planlægning) skal ske på den måde, at man vedtager lokalplaner.

En lokalplan handler om hvad man må og ikke må i et bestemt område, og man kan godt beskrive den som en ”lov” for et begrænset område i en kommune. Borgerne skal derfor rette sig efter lokalplanen, og kommunen skal håndhæve den, d.v.s. gribe ind overfor overtrædelser.

Lokalplaner vedtages politisk af kommunalbestyrelsen, og der skal inden vedtagelsen være om omfattende offentlighedsfase, hvor borgerne får lejlighed til at udtrykke deres mening overfor politikerne.

Bestemmelser i lokalplaner kan være meget indgribende, og der er næsten ikke det forhold, som ikke kan reguleres igennem lokalplaner.

Her er et udpluk af de forhold der (som loven så ud den 23. februar 2017) kan reguleres i lokalplaner (uddrag af planlovens § 15):

Stk. 2. I en lokalplan kan der optages bestemmelser om:

  • overførsel til byzone eller sommerhusområde af arealer, som planen omfatter,
  • områdets anvendelse, herunder om at nærmere angivne arealer forbeholdes til offentlige formål,
  • ejendommes størrelse og afgrænsning,
  • vej- og stiforhold og andre forhold af færdselsmæssig betydning, herunder om adgangsforholdene til færdselsarealer og med henblik på adskillelse af trafikarterne,
  • beliggenhed af spor- og ledningsanlæg, herunder til elforsyning, 
  • bebyggelsers beliggenhed på grundene, herunder om den terrænhøjde, hvori en bebyggelse skal opføres,
  • bebyggelsers omfang og udformning,  herunder til regulering af boligtætheden,
  • anvendelse af de enkelte bygninger, 
  • krav om, at op til 25 pct. af boligmassen skal være almene boliger, jf. lov om almene boliger m.v., 
  • udformning, anvendelse og vedligeholdelse af ubebyggede arealer, herunder om terrænregulering, hegnsforhold, bevaring af beplantning og beplantningsforhold i øvrigt, herunder beplantningens tilladte højde, samt belysning af veje og andre færdselsarealer,
  • bevaring af landskabstræk i forbindelse med bebyggelse af et område, der inddrages til bymæssig bebyggelse eller sommerhusbebyggelse, 
  • tilvejebringelse af eller tilslutning til fællesanlæg  i eller uden for det af planen omfattede område som betingelse for ibrugtagen af ny bebyggelse,
  • foretagelse af afskærmningsforanstaltninger såsom anlæg af beplantningsbælte, støjvold, mur og lignende som betingelse for ibrugtagen af ny bebyggelse eller ændret anvendelse af et ubebygget areal,
  • oprettelse af grundejerforeninger for nye haveboligområder, erhvervsområder, områder for fritidsbebyggelse eller byomdannelsesområder, herunder om medlemspligt og om foreningens ret og pligt til at forestå etablering, drift og vedligeholdelse af fællesarealer og fællesanlæg,
  • bevaring af eksisterende bebyggelse, således at bebyggelsen kun med tilladelse fra kommunalbestyrelsen må nedrives, ombygges eller på anden måde ændres,
  • friholdelse af et område for ny bebyggelse, når en bebyggelse kan blive udsat for sammenstyrtning, oversvømmelse eller anden skade, der kan medføre fare for brugernes liv, helbred eller ejendom, 
  • ophør af gyldigheden af udtrykkeligt angivne tilstandsservitutter, hvis servituttens opretholdelse vil være i strid med lokalplanens formål, og hvis servitutten ikke vil bortfalde som følge af § 18,
  • sammenlægning af lejligheder i eksisterende boligbebyggelse, 
  • isolering af eksisterende boligbebyggelse mod støj,
  • forbud mod større byggearbejder på eksisterende bebyggelse, således at sådanne arbejder kun kan udføres med kommunalbestyrelsens tilladelse eller efter krav fra en offentlig myndighed med hjemmel i lovgivningen,
  • oprettelse af haveforeninger for nye kolonihaveområder, herunder om medlemspligt og om foreningens ret og pligt til at vedtage bestemmelser, der skal godkendes af kommunalbestyrelsen, om opsigelse eller ophævelse af brugsretskontrakter og haveafståelser, 
  • isolering mod støj af ny boligbebyggelse i eksisterende boligområder eller områder for blandede byfunktioner, jf. § 11 b, stk. 1, nr. 2, 
  • anvendelsen af vandområder i et byomdannelsesområde, jf. § 11 d, inden for eller i tilknytning til en havns dækkende værker, 
  • udformningen af anlæg på vandområder i et byomdannelsesområde, jf. § 11 d, inden for eller i tilknytning til en havns dækkende værker, herunder inddæmning og opfyldning, etablering af faste anlæg og anbringelse af faste eller forankrede indretninger eller genstande samt anbringelse af fartøjer, der agtes anvendt til andet end sejlads, uddybning eller gravning m.v.,  og
  • installation af anlæg til opsamling af regnvand fra tage til brug for wc-skyl og tøjvask i maskine som betingelse for ibrugtagning af ny bebyggelse. 

Bestemmelserne gælder kun fuldt ud i byzone, og så er der en meget væsentlig undtagelse nemlig, at ingen lokalplan skal kunne ændre bestående forhold. Det betyder f.eks., at hvis der lovligt ligger en bygning der, hvor der - ifølge den nye lokalplan - ikke må være en bygning, så kan man ikke kræve den fjernet, medmindre man eksproprierer den. Lokalplaner kan altså kun regulere fremtidige forhold.

Andre forhold end planer:

Planloven indeholder også bestemmelser om andre forhold nemlig bl.a. følgende:

  • Bestemmelser om særlige begrænsninger for planlægning i den såkaldte kystnærhedszone (3 km. fra kysten). Kystnærhedszonen må ikke forveksles med strandbeskyttelseslinjen (300 m. fra kysten), som du finder i naturbeskyttelsesloven.
  • Bestemmelser om placering, art og størrelse af butikker.
  • Bestemmelser om adgang til ekspropriation.
    1. v.s. tvangsmæssig overtagelse af privat ejendom hvis man kun derved kan virkeliggøre en lokalplan.
  • Bestemmelser om zoneinddeling. Byzone, Sommerhusområder og Landzone.

Det vil føre for vidt at gennemgå alle disse regler, men jeg vil dog nævne reglerne om zoneinddeling.

Hele landet er inddelt i tre zoner, nemlig Byzone, Sommerhusområder og Landzone.

Byzone er de områder, der ved lokalplaner eller ved tidligere planer eller ved kommunalbestyrelsens beslutning er gjort til byzone.

Sommerhusområder er de områder, der ved lokalplaner eller ved tidligere planer eller ved kommunalbestyrelsens beslutning er gjort til Sommerhusområder.

Landzoner er - - resten af Danmark!.

Som du kan se, så er Landzonen arealmæssigt derfor ganske omfattende, og i Landzone gælder der særlige begrænsninger.

Mens man i byzone og i sommerhusområder har byggeret (d.v.s. krav på at få lov til at opføre mindst en bolig på hver ejendom), så har man omvendt ingen byggeret i Landzone medmindre man får tilladelse, og der er meget svært at få, for det politiske ønsker at friholde Landzonen for spredt og uplanlagt bebyggelse.

Der er en række undtagelser fra kravet om tilladelse, og det drejer sig først og fremmest om byggeri til landbrug, og om udvidelse af eksisterende boliger.

Loven kan efterses ved opslag på retsinformation:

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=176182

Tilladelseskravet står i § 35 og undtagelserne i § 36, 37 og 38.

Spørgsmålet om hvorvidt man er eller ikke er omfattet af undtagelserne, og i benægtende fald om så kan forvente at få en tilladelse er ikke helt ukompliceret, og det kræver analyse i hvert enkelt tilfælde.

Du er altid velkommen til at kontakte mig, for at høre om der – mere konkret -er mulighed for, at jeg kan hjælpe dig – det koster ikke noget at få en forhåndsvurdering og evt. et pristilbud for min assistance.

Afrunding:

Jeg håber, at denne artikel har været til gavn for dig, og du er velkommen til at kontakte mig.

Det koster ikke noget at spørge og husk: ”Det er kun det rigtige råd der er pengene værd.”

Mange hilsner fra

Miljøadvokaten

Hans Haages

 

 

Aktuelle artikler

Hjælp! - Min nabo bygger

Hvad nu?!

 Konflikter mellem naboer kan være særligt belastende netop fordi man er naboer og dermed ofte løber ind i hinanden. Godt naboskab er derfor en værdifuld ting

Læs mere

Retshjælp

"Plan- og Miljøretlig Skadestue"

For hvem:

Offentlig

Hvornår:

Første tirsdag i hver måned kl. 14.00 - 18.00

 

Læs mere

"Plan- og Miljøretlig Skadestue"

Hvorfor:

For nogle borgere er problemet, at de ikke har råd til advokatbistand.

For andre borgere er problemet, at de (med god grund) ikke vil disponere penge til advokat,

før de har fået en forhåndsvurdering af deres sag.

Jeg har derfor valgt at afsætte en del af min tid til at yde retshjælp.

Læs mere

1. Dine cookie settings
Funktionelle cookies, marketing og tracking
Cookies der giver os mulighed for at analysere webstedets anvendelse, så vi kan måle og forbedre ydelsen, og cookies der bruges af reklameselskaber eller annoncerende selskaber til at slå annoncer op, som er relevante for dine interesser.
 Alle

Nødvendige cookies
Cookies der er nødvendige for sidens funktionalitet.
 Nødvendige


2. Dette website anvender cookies

En cookie er en lille tekst-fil, som vi gemmer på din computer for at kunne holde styr på, hvad der sker under dit besøg og for at kunne genkende computeren.
En cookie indeholder kun tekst, er ikke et program og indeholder ikke virus.

3. Formål med cookies på vores website:
Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere. Cookies hjælper os desuden med at få overblik over dit besøg på hjemmesiden, så vi løbende kan optimere og målrette hjemmesiden til dine behov og interesser. Cookies husker f.eks., hvad du har lagt i en eventuel indkøbskurv, om du tidligere har besøgt siden, om du er logget ind og hvilket sprog og valuta, du gerne vil have vist på hjemmesiden. Vi bruger også cookies til at målrette vores annoncer over for dig på andre hjemmesider. Helt overordnet anvendes cookies således som del af vores service til at vise indhold, der er så relevant som muligt for dig.

4. Sådan sletter eller blokerer du for cookies i din browser
minecookies.org/cookiehandtering


5. Liste over brugte cookies:
NavnFormålUdbyderUdløber
SL_CA/B TestningSmartlook2 år

Vi bruger cookies til at tilpasse vores indhold og annoncer, til at vise dig funktioner til sociale medier og til at analysere vores trafik.
Vi deler også oplysninger om din brug af vores website med vores partnere inden for sociale medier, annonceringspartnere og analysepartnere. Få flere oplysninger

OK Læs mere