Advokat Hans Haages i hawaiiskjorte

God fornøjelse og mange hilsner fra Miljøadvokaten Hans Haages

Artikler og råd

Jeg er Miljøadvokat, og det betyder, at jeg arbejder med de regler, der handler om, hvad vi må eller ikke må bruge vores landskab, faste ejendomme og erhvervsgrunde til.

Jeg har mere end 35 års specialisterfaring i Plan- og Miljøret og har her samlet en række af mine artikler, eksempler og gode råd til dig. Alt sammen letforståeligt og i øjenhøjde.

Hvis du har spørgsmål eller brug for hjælp, er du altid velkommen til at kontakte min juridiske skadestue.

Kortslutning af den politiske proces

– en kommentar til Gambøt-Sagen

# Planlov – Lokalplaner – Saglig begrundelse

Om sagen

Det fremgår af Fyns Stiftstidende lørdag den 17. januar, at politikerne i Svendborg holder fast i et projekt om boligbyggeri ved kysten i Gambøt, og at man ikke har ladet sig påvirke af borgernes protester.

Dette er ikke i sig selv en usædvanlig situation.

Der er intet juridisk betænkeligt ved sagen, for byrådet er ikke forpligtet til, at efterkomme protester imod lokalplaner.

Juridisk betænkeligt

Det juridisk betænkelige kommer først frem, når man læser de øvrige oplysninger, hvor der står:

”Svendborg Kommune er kontraktligt forpligtet til at sætte processen om ny lokalplan i gang for Gambøt, fordi det indgår i en politisk aftale med ejeren af Thurø Bund Yachtværft Cai Larsen, som led i en handel hvor værftet flytter adresse til Frederiksø. Ejeren ønsker boliger på arealet, og har måske på grund af aftalen haft fuld politisk opbakning.

Jeg har ikke kendskab til sagens detaljer, men jeg forstår det skrevne således, at der er indgået en for kommunen forpligtende aftale, som bl.a. indebærer indledning af en politisk proces, med henblik på at der skal være boliger ved kysten i Gambøt.

Der kan selvfølgelig være mange gode grunde til at tillade boligbyggeri i området, men generelt vil jeg anse det for meget betænkeligt, hvis kommuner indgår aftaler hvor man sammenblander kommunens rolle som part i privatretlige handler med rollen som planmyndighed efter planloven.

Kortslutning af den politiske proces

Når en kommune således – forud for igangsætningen af en proces efter planloven – har forpligtet sig politisk, så er der er en nærliggende risiko for, at der sker en kortslutning af den politiske proces.

Planlovens system er, at forslag til lokalplaner skal offentliggøres, således at borgerne har lejlighed til at komme med indvendinger, inden byrådet træffer sin endelige beslutning.

Hvis politikerne føler sig mere eller mindre bundet af forudgående aftaler med den private part, som har interesse i lokalplanen, så sker der efter min mening en kortslutning af den politiske proces, som i værste fald ender med at blive en ren skueproces, fordi resultatet er givet på forhånd.

Det pres, der evt. ligger på politikerne, afhænger naturligvis af det nærmere indhold af de aftaler, som der i øvrigt ligger mellem den private part og kommunen, men hvis der f. eks. – som det er set i en anden sag – er tale om, at kommunen har solgt et kommunalt areal til brug for campingplads og lovet at udforme lokalplanforslag helt i overensstemmelse med købers ønsker, så er dette efter min opfattelse juridisk set yderst betænkeligt.

Om dette så også kan føre til, at en evt. lokalplan bliver ulovlig, det er ikke noget man generelt kan svare hverken ja eller nej til, men det er givet, at forholdet kan have betydning i en evt. klage over lokalplanen.

Klagemyndigheden vil i en sådan situation nok slå hårdt ned på selv den mindste procedurefejl, og hvis der kan siges at foreligge usaglige grunde – som f. eks. kommunens økonomiske interesse i en privatretlig handel – så vil lokalplanen blive ophævet.